Bjedstrup Aftenhøjskole - 2026:1
TilmeldBJEDSTRUP
AFTENHØJSKOLE
Foredragsrække nr. 72 -
forår 2026
Torsdag
d. 22. januar 2026, kl. 19:30
Elisabeth
Mejnertz, fhv. landsdommer
Om den personlige
tilgang, men også gerne nogle faglige forhold, så vi - som lægmænd - kan få en
fornemmelse af, hvilke overvejelser, der ligger bag de forskellige domme - eller bag arbejde med konfliktløsning...For ofte ligger der en hel masse dagsordner og simrer under en opstået konflikt, som ikke ville komme frem i en retssag, siger E. Mejnertz Man bør være opmærksom på kombinationen af juridiske principper, faktiske omstændigheder,
bevisførelse og retspraksis... og dilemmaer der kan opstå undervejs.
Torsdag d. 05. februar 2026, kl. 19:30
Thomas
Frøkjær, sognepræst
Tankevækkende historier fra før ”verden fik fart på”.
Historier og oplevelser fra forfatterens barndom i 1960'erne i landsbyen
Heltborg i Thy – bl.a. møder med en række mennesker, som vi nok i dag vil
betegne som originaler. Foredraget vil forme sig som en rejse tilbage i tiden
til forfatterens barndomsland – til noget af alt det, han har oplevet.
Men selv om det naturligvis i første omgang er hans land, så vil det også et
eller andet sted være tilhørernes. Historierne vil kalde minder frem for dem af
noget tilsvarende. Af noget de har set og oplevet og glædet sig over. - Og af
herlige mennesker, de har mødt og kendt – fra dengang før verden fik fart på.
Historierne fortælles med begejstring, frimodighed og ud af stor
taknemmelighed. – Og ikke mindst med glimt i øjet og smil på læben!
Torsdag d. 19. februar 2026, kl. 19:30
Jens Peder Bagger, fhv. læge
Et foredrag om 'Lægearbejde i Mellemøsten gennem mere end 25 år' er titlen
på et foredrag, der deler personlige og utroligt spændende oplevelser fra
arbejde i lande som Israel, Libanon, Irak, Saudi-Arabien og UAE, om at leve og
arbejde under ekstreme forhold (op til 50 grader) blandt forskellige
nationaliteter og religioner, midt i krig og kriser - herunder bizarre møder
med personer som Saddam Husseins onkel og gidseltagning nær Golfkrigen, fortalt
med humor og indsigt i kulturen.
Torsdag d. 05. marts 2026, kl. 19:00 (smørrebrød)
Sæsonens musikalske afrunding om Evert Taube v/ Eric Øtting Andresen
Cowboy på
Argentinas vidtstrakte pampas, fyrbøder på alle verdenshavene, bohemeliv i
Stockholm, familiefar og kærlig ægtemand i skærgården. Den svenske visedigter
og sanger Evert Taube prøvede det hele og mere til. Evert Taube satte selv sit
liv i scene og brugte det som baggrund for sine herlige viser, som er kendt og
elsket – også i Danmark.
Eric Øtting Andresen synger og spiller en smuk buket af Evert Taubes viser og
fortæller om den svenske nationalskjalds liv og sange, lige som der også er
mulighed for fællessang af de mest kendte viser. Et musikalsk foredrag fuldt af
saltvand, blomsterenge og skønne kvinder.
Eric boede i sin barndom i Sverige, hvor han på det nærmeste fik Evert Taubes
viser ind med modermælken. Eric har et personligt forhold til viserne, han
synger – selvfølgelig på svensk – og han fortæller om figurerne Fritjof
Andersson og Rönnerdahl, som optræder igen og igen i viserne.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26017
- Første møde:
- 22.01.26 kl. 19:30
- Sidste møde:
- 5.03.26 kl. 19:30
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 12
Pris
- Almen
- DKK 395,00